Grindex pumper klarer opgaven

27 februar 2012. Danmarks hidtil største offshore transformerplatform er på plads i det, som bliver en af verdens største havmølleparker og Elmodans pumper var med.

Platformen består af en 3 etagers overdel, som er bygget af Bladt Industries, mens E. Pihl & Søn og Züblin i Joint Venture har bygget det fundament, som transformerplatformen skal stå på.

Fundamentet er bygget på Refshaleøen i B&W's gamle tørdok.    
Platformen er hjertet i det anlæg, som er opført og skal forbinde de 111 vindmøller i vindmølleparken. Fundamentet, som har en størrelse på 26,4 meter i bredden x 23 meter, samt en højde på 15,6 meter, består af en betonsænkekasse og en stålkonstruktion, som sænkes kontrolleret ned på havbunden ved at pumpe vand i i sænkekassens 6 kamre. Herefter bliver fundamentet stabiliseret ved at blive fyldt med vand og efterfølgende med sand. 
 
Betonkassen slutter cirka tre meter under havoverfladen og stålkonstruktionen stikker 12 meter over havoverfladen.
I februar 2012 da fundamentet var klart, blev der holdt et årvågent øje med vejret. Det måtte nemlig ikke blæse mere end5-6 m/s, og bølgerne måtte ikke være mere end en halv meter høje for at kunne gennemføres.
 
Sidste weekend i februar 2012 havde mandskabet bugseret fundamentet ud til positionen, men for stærk strøm og for store bølger gjorde faren for at ødelægge fundamentet for stor, så operationen blev aflyst.
 
Hvert sænkekammer har Elmodan udstyret med trykfølere, som er tilkoblet en styretavle. således at man jævnt kan sænke fundamentet. Operationen er meget afhængig af hhv. for stærk strøm eller for store bølger. 
 
Elmodan benyttede Grindex pumper til løsning af opgaven, samt alt i slanger, koblinger og styretavle, samt generator til at genere strøm etc. 
Til hvert kammer i sænkekassen tilkoblede vi 2 størrelse pumper - Matador og Minex med tilhørende slanger etc. Modellen Matador klarede den store del af pumpningen, hvor Minex N tog over til finjustering af sænkningen de sidste meter.
Til opgaven havde Elmodan to egne folk til styring af sænkningen.
 
Pumpekapacitet: 
 
  1. Grindex Matador pumpe: H 40 M/ 5580 L/min. 6" afgang og en vægt på 143 kg. Med andre ord kunne elementet sænkes 1 meter på 24 minutter.
  2. Grindex Minex N: H 17 M/670 Æ/min. 2" afgang og en vægt på 21 kg. Med andre ord kunne elementet sænkes 1 meter på 22 minutter - efter toppen af elementet havde sluppet vandoverfladen. 
 
Kontaktinformation:
Elmodan Elektro A/S
Tlf nr.: 7023 2007