Wash Racks på vej til Stark udlejning

18. juni 2021.

Stark udlejning venter i disse uger på yderligere to mobile vaskepladser fra Elmodan. De mobile vaskeanlæg til maskiner og materiel fra Generac Mobile er en smart løsning til udlejningsfirmaer eller materialegårde, der skal have standardiseret deres vaskeforhold.

 

Det smarte er jo, at de genbruger vandet og frasorterer alt snavs fra maskinerne gennem et filtreringssystem, som så genbruger det rene vand. Der er altså ikke et kontinuerligt højt vandforbrug
Anders Frandsen, produktansvarlig Elmodan

Med den modulsammensatte Wash Rack kan en vaskeplads nemt og hurtigt sættes op eller flyttes. Men det er ikke engang det smarteste ved dem.

”Det smarte er jo, at de genbruger vandet og frasorterer alt snavs fra maskinerne gennem et filtreringssystem, som så genbruger det rene vand. Der er altså ikke et kontinuerligt højt vandforbrug”, fortæller Anders Frandsen, der er produktansvarlig hos Elmodan for Generacs produkter. ”Det er jo en god standardløsning til dem (Stark, red.), så de slipper for at skulle støbe en permanent løsning og sørge for rist og afløb, og alt det”, fortsætter Anders Frandsen.

Generacs Wash Rack er opbygget i moduler og fås derfor i størrelser efter behov. Vaskepladsen består af en robust stålkonstruktion med skridsikre overflader. Vandet genbruges, mens olie, jord og andet skilles fra i et filtreringssystem.

Den mobile vaskeplads kommer i moduler, som kan skilles ad og samles, så den nemt kan flyttes og sættes op et andet sted på pladsen. De fås i størrelser helt op til 6 x 6 meter med en bæreevne op til 15 ton. En ideel løsning enten som udlejningsprodukt eller til udlejningens egen materialeplads til at vaske materiel, maskiner, værktøj og andet udstyr.

 

Billedetekst: Den mobile vaskeplads fra Generac Mobile er sammensat af moduler og kan specialbygges efter behov. Den er nem og hurtig at sætte op og flytte rundt på pladsen.