Elmodan er indtrådt i stor nordisk pumpe-koncern

27. maj 2019.

Kære kunder, leverandører og øvrige bekendte. Elmodan er blevet medlem af Lakers Group – en stor nordisk pumpekoncern med medlemmer i både Danmark, Norge, Sverige og Finland. Det samme er Elmodans lillesøster – Apollo Brandmateriel.

Det har været en spændende start på året for Elmodan og Apollo, der begge netop er indtrådt i Lakers Group – en stor nordisk koncern, der har specialiseret sig i vandpumper, og som nu tæller 15 veletablerede pumpevirksomheder og 140 medarbejdere i hele Norden. Lakers Group er Nordens førende, uafhængige servicevirksomhed inden for pumper, og har siden 2016 ekspanderet i Danmark, Norge, Sverige og Finland – og de fortsætter ekspansionen.

BESØG LAKERS' HJEMMESIDE OG SE DE ØVRIGE MEDLEMMER

Det er fuldkommet ’business as usual’ for os. Vi skal fortsat være stærke i at levere den bedste service til vores kunder, og vi fortsætter hele vores produktprogram
Lars Ingemann, direktør, Elmodan

Team Danmark

Som medlemmer af Lakers Group har Elmodan og Apollo desuden fået sig en tæt samarbejdspartner i Danmark, nemlig ElectroCare.

ElectroCare har gennem en længere årrække opbygget betydelig teknisk erfaring inden for elektromekanik og har i dag afdelinger i København, Frederiksværk, Slagelse og Haderslev.

Sammen med det stærke produktsortiment, som Elmodan og Apollo kan bringe til bordet, har vi høje forventninger til fremtiden, hvor virksomhederne sammen ser frem til for alvor at gøre entré på det jyske marked, såvel som at blive en markant spiller i hele Danmark. Vi kalder os selv Lakers Danmark eller ”Team Danmark”, og vi er sikre på, at denne synergi kan tage servicen til helt nye højder.

 

BESØG ELECTROCARES HJEMMESIDE HER

 

”Business As Usual”

Lakers ønsker at fastholde en kontinuitet og den allerede eksisterende erfaring, som virksomhederne i gruppen har. Derfor fortsætter alle i gruppen med deres administrerende direktører og personale, og hverdagen på Elmodan-holdet fortsætter helt, som den plejer.

”Det er fuldkommet ’business as usual’ for os. Vi skal fortsat være stærke i at levere den bedste service til vores kunder, og vi fortsætter hele vores produktprogram”, fortæller direktør i Elmodan, Lars Ingemann om det nye samarbejde og uddyber: ”indtrædelse i Lakers gruppen er kun en fordel for Elmodan og vores kunder – vi kan trække på erfaringer i service og reparationer fra dygtige folk i hele norden, og så har vi jo vores nye danske partner, ElectroCare, som er sindssygt dygtige på det tekniske, og som har en afdeling i Jylland allerede – så det har vi da helt klart glæde af”, siger han.

 

Om Lakers:

Lakers Group er en langsigtet ejer, der består af en gruppe mennesker med en passion for og baggrund i vand- og spildevandsindustrien. Et stærkt engagement i miljøproblemer og vandforvaltning karakteriserer hele virksomheden. Lakers kombinerer iværksætterånden i et lille firma med strukturen og professionalismen i en større gruppe. Formålet med dette er at give kunderne den bedste service og sikre den højeste kvalitet og kundetilfredshed.

Lakers har hovedkontor i Oslo og har omkring 140 ansatte i Norge, Sverige, Danmark og Finland og en omsætning på omkring 270 mio. DKK. 

I oktober 2018 opkøbte Summa Equity Fund en bestemmende aktiepost i Lakers Group AB.