Ledige stillinger

Vi søger ny tekniker/ reparatør med ledelsesansvar

Opdateret d. 30. oktober 2017

 

Jobbet

Som tekniker/ reparatør med ledelsesansvar hos Elmodan bliver din primære opgave at servicere og reparere firmaets produkter. Elmodan importerer, forhandler og servicerer en lang række af de bedste og mest anerkendte produkter inden for pumper, generatorer, motorer og el-værktøj.

Du vil med jobbet have ansvaret for den daglige drift af værkstedet og indgå i ledelsen af seks medarbejdere i vores afdelinger i Næstved og Ishøj. Sammen med de øvrige ansatte i service-teamet har du et ansvar for, at vores kunder er tilfredse, samt at reparationer, der forlader vores værksted, fungerer optimalt.

Vores primære kunder er entreprenører, forsyningsselskaber og udlejningsfirmaer.

Elmodan er desuden involveret i projektet i udlandet, primært Skandinavien, hvilket kan betyde enkelte rejsedage.

 

Om dig

Vi søger en faglig kompetent tekniker/reparatør med erfaring og solidt kendskab inden for el og mekanik.

Din baggrund er ikke altafgørende - du kan være elektrotekniker, automatiktekniker, maskinmester eller lign. Det er blot et krav, at du har den el-tekniske baggrund helt opdateret og kan kommunikere på engelsk i både skrift og tale.

Du er en udadvendt og positiv person, der arbejder engageret og selvstændigt med lyst til at skabe gode resultater. Du skal have sans for kvalitet og forstå at yde den bedste service over for kunderne, samt lede og motivere dine kollegaer.

Du trives med at have kontakt til mange mennesker og flere bolde i luften. Det forventes desuden, at du opbygger gode relationer til kunderne og kan være med til at skabe mersalg.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig at blive en del af Elmodan Elektro A/S, en moderne og veletableret virksomhed i udvikling. Vi bor i lyse, nyindrettede lokaler i Næstved og Ishøj.

Vi tilbyder desuden en løn, der matcher dine kvalifikationer.

Arbejdstiden er normalt mandag – torsdag 8-16 og fredag 8-15.30.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Arne Lauritzen på tlf. 20 24 10 03 fra Connecting People, som vi samarbejder med i forbindelse med rekrutteringen.

Ansøgning modtages på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Din ansøgning bliver selvfølgelig behandlet under fuld fortrolighed.

 

Lynhurtigt om Elmodan

Elmodan A/S er en 58 år gammel virksomhed med 13 ansatte. Vi har afdelinger i Næstved og Ishøj.

Vores spidskompetencer er at vejlede vores kunder, så de får det bedste produkt til opgaven – vi siger aldrig nej til en opgave, så længe vi kan stå inde for resultaterne – vi har en flad organisation og beslutningerne kan træffes hurtigt.

Læs mere om virksomheden her

Eller mød de øvrige ansatte